Kære alle!

Den seneste tid har jeg befundet mig i det skikkelige Nordvest.

Det meste af tiden har jeg tilbragt i hjemmets hjerte og midte, på spisebordet i køkkenet. Her fik jeg lov at være en naturlig del af hjemmet, og sjældent har jeg haft en sådan oplevelse af at høre til. Ikke siden dengang, jeg endnu hørte til på Filippas skønne værelse.

Jeg fik lov at opleve hjemmets beboere i mange af livets forhold. Det være sig travle som stille stunder. Et stort indtryk gjorde det, da jeg måtte igennem at opleve mælken stå på bordet, lummer og lugtende, til langt ud på eftermiddagen. Men sådan går livet jo op og ned for os alle.

Hver morgen og hver aften var jeg naturligvis ikke på køkkenbordet, hvor dagen begyndtes og afsluttedes med bøn for ELU. Dagen begyndte kl. 5 med to timers intens bøn, og på tilsvarende vis om aftenen.

Jeg havde egentlig regnet med at skulle videre på min færd allerede i torsdags. Men mit ophold blev ufrivilligt forlænget, da der var bibelstudium på programmet. Men sådanne ting er vi jo ikke selv herrer over. Vi må tage en dag ad gangen, og sådan står jeg op hver ny dag, og ser frem til, hvad den vil bringe. Således ser jeg også frem til de nye oplevelser, jeg må opleve hos en af jer andre, når jeg nu på torsdag drager mod nye oplevelser på min færd.

Knus og kram

/BB